Hvad er melatonin?
Melatonin er et signalstof, der produceres i hjernen, når vi sover. Stoffet regulerer vores døgnrytme og har derfor stor betydning for vores nattesøvn, livskvalitet, hormonelle balance, vægt og øjne.
Melatonin dannes primært i pinealkirtlen, der er en lille kirtel på undersiden af hjernen. Dog kan produktionen også ske andre steder i kroppen blandt andet i øjne og tarm. Melatonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, og processen er afhængig af lys, mørke og en række vitaminer.
International forskning viser, at et tilstrækkeligt højt melatoninniveau er yderst væsentlig for vores generelle sundhed, da det blandt andet har betydning for immunforsvarets effektivitet, nervesystemet, nattesøvnen og øjnenes væv.
Vi har brug for melatonin
Uden søvn kan mennesket ikke eksistere. Og med for lidt eller for dårlig søvn påvirkes vores livskvalitet negativt. Melatonin dannes, mens vi sover, og stoffet findes både i mennesker, dyr, planter og bakterier og spiller en væsentlig rolle for de fleste levende organismer i forbindelse med søvn, aldring, hormonbalance, immunforsvar, nervesystem, øjne, humør og vækst.
Kroppen har altså behov for melatonin, og forskning viser, at forstyrrelser i udskillelsen af stoffet øger risiko for udvikling af en række sygdomme eksempelvis kræft, Alzheimers, Parkinson og i den mildere del af skalaen migræne og hovedpine.
Ved at beskytte dine øjne mod blåt lys, kan du undgå at forstyrre din krops udskillelse af melatonin og opnå en bedre søvn og et bedre helbred.